Trægulve med flere lag, vores nyskabelse fra 1941, viste sig ikke kun at være det bedste og mest stabile gulv på markedet, men også den mest miljøvenlige konstruktion, der endnu er opfundet, og som optimerer brugen af råmaterialer. Er fremstillet af fornybare ressourcer og kan genbruges.


Flerlagskonstruktion

Flerlagskonstruktionen gør gulvet mere stabilt end et massivt gulv, også selv om temperaturen og den omgivende luftfugtighed varierer efter årstiden. Forklaringen er, at de overlappende lag modvirker træets naturlige bevægelse, når det arbejder. Ved at variere retningen af fibrene i træet i de forskellige lag gøres gulvet mere holdbart, og det bliver ikke så nemt påvirket af fugtighedsændringer i indeklimaet.

Lamelgulve – bedre end massive trægulve

Kährs lamelgulve er også mere miljøvenlige end massive trægulve, da vi bruger hurtigtvoksende træsorter såsom fyr som kernemateriale, hvilket betyder, at vi bruger mindre af det værdifulde slidlag af hårdt træ end den mængde, der bruges til massive trægulve. Kährs tog patent på parketteknologien i 1941, og siden da har vi brugt den til alle vores gulve. Ved at benytte forskellige karakteristika og en række forskellige lagtykkelser i vores produktsortiment har vi skabt en bred vifte af gulve til brug inden for praktisk talt ethvert anvendelsesområde.

Kährs'- gulve – lige så holdbare som massive gulve

Kährs'- flerlagskonstruktion består af hårdt træ ned til fugen, mens der bruges en hurtigtvoksende træsort til den nederste del, hvilket betyder, at der er præcis de samme muligheder for renovering som med et massivt gulv.

Færre råmaterialer

Vores konstruktion med flere lag betyder, at vi kan bruge råmaterialerne mere effektivt og bruge hele stammen.

Ingen opløsningsmidler

Vi bestræber os konstant på at finde de mest miljøvenlige farvemidler og lakker uden opløsningsmidler. Og vores overflader er lette at rengøre og vedligeholde uden brug af stærke kemikalier.

Den bedste klimastabilitet

Eftersom træ er et naturmateriale, der påvirkes af klimaforandringer, bevæger et trægulv sig i takt med årstidernes skiften. Det vil sige, at træet udvider sig ved høj luftfugtighed og trækker sig sammen ved lav luftfugtighed. Takket være Kährs'- flerlagskonstruktion minimeres denne bevægelse. Konstruktionen sikrer, at der er den helt rigtige balance mellem lagene – toplag, kerne og bagside – så gulvet forbliver stabilt under alle forhold.

Intet går til spilde

På vores fabrik i Nybro går intet til spilde. Den del af stammerne, som vi ikke er i stand til at bruge til gulve, omdannes til biobrændsel. En del af brændstoffet anvendes til opvarmning af vores egne anlæg. Resten afsættes til en lokal energiforsyningsvirksomhed. I alt nyder ca. 45.000 mennesker i vores lokalområde godt af varmen fra genbrugstræ.

Sund produktion sundt gulv

Kährs præsenterede i 1984 som den første producent af trægulve et vandbaseret laksystem, som sænker emissionen. Kährs overholder standarderne European E1, Eo samt California Air Resources Board - Airborne Toxic Control Measure (CARB-ATCM) fase 1 og 2.

Smart miljøvalg - Her er nogle af grundene

• Vi lægger vores sjæl og håndværksmæssige kunnen i ethvert gulv og stræber efter en kvalitet i både design og holdbarhed, som både du og dine børn kan få glæde af i lang tid fremover.

• Vi producerer kun trægulve – og træ er et fornybart gulvmateriale.

• Vi samarbejder kun med leverandører, der har et FSC- (Forest Stewardship Council) eller et PEFC-certifik (Programme for the Endorsement of Forest Certification), eller som kan bevise, at deres opkøb af træ er miljøbevidst.

• Vi opfandt det moderne trægulv i 1941. Det flerlagede trægulv betyder, at råmaterialet anvendes på den mest effektive måde. Konstruktionen blev med det samme populær og bruges nu i trægulvsproduktion over hele verden.

• I 1984 introducerede vi som den første gulvproducent i verden en fremstillingsproces, der er helt fri for opløsningsmidler.

• Kährs gulve lægges med brug af Woodloc-metoden, som sikrer tætte fuger uden brug af lim. 

• Overfladen på vores gulve er let at rengøre og vedligeholde uden brug af stærke kemikalier.