Plankemønster

Ethvert gulvs udseende afhænger af en række faktorer såsom træsort, åretegning, knaster osv. Hvert træ byder på en mangfoldighed af farver og strukturer, og det gør os i stand til at fremstille trægulve med forskelligt udseende, alt efter hvordan træet skæres op.

Lær mere >>

1-stav

Slidlaget af hvert 1-stavs- bræt saves af et enkelt stykke træ, hvilket fremhæver træets naturlige udseende med knaster og variationer i farve og åretegning. For nogle af vores 1-stavs- gulves vedkommende har vi dog udvalgt træ specielt med det formål kun at få en lille farveforskel og et minimum af knaster. Kährs´- 1-stavs- gulve fås i flere forskellige længder og bredder.

2-stav

Slidlaget er to stave bredt. Stavene udvælges og placeres på en sådan måde, at hvert 2-stavs- gulv får sit helt eget særpræg. Kährs´- 2-stavs- gulve findes i to udgaver: en med lange stave og en med korte stave.

3-stav

3-stavs- gulve har et slidlag, hvor tre stave af forskellig længde er placeret tilfældigt i bredden. Kährs tilbyder både 3-stavs- gulve med fokus på træets levende karakter og 3-stavs- gulve med et mere harmonisk præg.

Skibsgulv

Vores skibsgulve består af matchende eller kontrasterende stave og er forsynet med træpropper for enden af hvert bræt. Disse gulve leveres som hele brædder.

Hollandsk mønster

Kährs- gulve med hollandsk mønster er klassiske gulve med en moderne konstruktion. De fås i en række forskellige design, lige fra det klassiske til det moderne.

Overfladebehandling

Kährs kan tilbyde tre forskellige typer overfladebehandling, nemlig lak, mat lak og naturolie, og uanset hvilket gulv du vælger, kan du være sikker på, at det er klar til brug, så snart det er blevet lagt. Alle Kährs overfladebehandlingstyper er helt fri for opløsningsmidler. I 1984 var Kährs den første gulvproducent, der introducerede en produktionsproces, som var fuldstændig fri for opløsningsmidler.

Lær mere >>

Lak

Vores lak lader træets karakter komme til sin fulde ret ved at fremhæve dets naturlige struktur. Vi anvender den nyeste lak på markedet, hvilket betyder at overfladen er meget slidstærk og let at rengøre. Lakken er en af de tyndeste på markedet så den skjuler ikke træets struktur.

Mat lak

Vores matte lak giver indtryk af, at gulvet er behandlet med naturolie. Den bløde naturlige overflade er behagelig at gå på. Et matlakeret gulv er lige så slidstærkt og let at vedligeholde som et lakeret gulv.

Ultra mat lak

Træ som er behandlet med vores ultra matte lak, føles og ser ud som om det er produceret at ubehandlet, nysavet tømmer. Det har dog en stærk og næsten usynlig beskyttelse overfor daglig slitage. Det skaber en overflade, som effektivt absorberer lys – hvilket forstærker farven og fornemmelsen af gulvet.

Naturolie

Kährs naturolie giver dit gulv en fantastisk smuk og naturlig fornemmelse. Olien fremhæver træets struktur og åretegning og forstærker dets nuance. Selvom det er nemt at vedligeholde, så skal man være opmærksom på, at gulve som er behandlet med naturolie har brug for lidt mere pleje og skal behandles regelmæssigt.

Høj glans lak

Højglanslak giver gulvet et blankt, poleret udseende, og tilbyder en reflekterende overflade. Det er et spændende alternativ til mere traditionelle trægulve. Lakkens beskyttende egenskaber gør at gulvet holder sig smukt, selv om det udsættes for daglig slitage.

Forædling

Hos Kährs udvikler vi hele tiden nye metoder og teknikker til at give vores trægulve et smukt udseende og et flot design, så vores kunder kan få endnu flere valgmuligheder.

Lær mere >>

Børstet

En børstet overflade fremhæver træets naturlige åretegning og struktur. Vi varierer børstningseffekten efter træsorten, og vores børster er fremstillet af forskellige materialer og har forskellig hårdhed. Børstning kombineres ofte med andre typer forædling såsom lasering og fasning af kanterne.

Laseret

Lasering fremhæver træets naturlige nuancer og giver os mulighed for at forandre dets udseende radikalt i form af helt nye farver. Kährs har et stort udvalg af laserede gulve, lige fra lyse til varme trækuls nuancer.

Fasede kanter

Fasede kanter fremhæver hvert enkelt bræt på et 1-stavs- gulv fra Kährs og giver det et karakteristisk look. Kährs tilbyder en række forskellige gulve med kanter, der er faset i forskellig grad – lige fra "mikrofasning" (en meget fin fremhævning og forstærkning af kanterne ved hjælp af sandpapir) til mere markant fasning af både lang- og kortsiderne, hvilket giver gulvet et rustikt og robust udseende.

Håndskrabet

Ved brug af skrabe- og slibeværktøj af forskellig art er det muligt at give et nyt trægulv et rustikt og "slidt" udseende. Denne overfladebehandling er meget arbejdskrævende.

Røgbejdset

I denne specialproces udsættes træet for luft og ammoniak, hvorved hvert bræts farve og farvetone ændres naturligt. Røgbejdsning skaber en subtil effekt, mens tørdestillation er en længerevarende proces med en mere intens virkning.

Savmærker

Her er der tale om den samme proces som ved håndskrabning, bortset fra at overflademærkerne ser ud, som om de er lavet med en kædesav.

Sortering

Kährs kan tilbyde tre forskellige klassificeringer, hver med sit helt eget særpræg. Klassificeringen afhænger af, hvilken del af stammen der anvendes til fremstilling af de enkelte brædder.

Lær mere >>

City – ensartet

Disse gulve består af brædder i almindelig, ensartet tømmerkvalitet med små variationer i åretegning og nuance.

Town – farvevariation

Disse gulve er kendetegnet ved raffinerede variationer i farve, nuance og mønster, uden knaster.

Country – knaster

Disse gulve har et mere levende og rustikt præg med dramatisk åretegning, tydeligere knaster og større farvevariation end vores øvrige gulve.

Hårdhed af træarter

Gulvets slidstyrke bestemmes ud fra dets struktur og hårdhed. Træets hårdhed afhænger af træsorten og måles ved hjælp af Brinell-metoden.

Lær mere >>

Samlingssystemer

I 2010 lancerede Kährs Woodloc® 5S – en videreudvikling af det førende Woodloc®-system, som Kährs revolutionerede gulvindustrien med i 2000. Woodloc® 5S gør det endnu hurtigere, lettere og mere fleksibelt at lægge et Kährs gulv.

Lær mere >>

Woodloc® 5S

Woodloc® 5S er vores sidste nye og meget innovative, limfrie samlingssystem. Det særlige låsesystem gør samlingerne endnu stærkere.

• Den stærkeste samling på markedet
• Hurtigere og lettere samling end med Woodloc®
• Modstandsdygtig over for temperaturudsving og ændring af luftfugtighed
• Ingen sprækker
• Gør det muligt at lægge et areal, der er op til 75 % større, uden behov for dilatationsfuge
• Gulvet kan tages i brug, så snart det er lagt
• Enkel afmontering (hvis der er tale om et flydende gulv)
• Velegnet til Kährs- gulve med en tykkelse på 13 mm, 15 mm og 30 mm

Woodloc®

En mekanisk samling uden behov for brug af lim.

• Verdens første mekaniske samling – lanceret i 2000
• Hurtigere og lettere samling end ved brug af lim
• Modstandsdygtig over for temperaturudsving og ændring af luftfugtighed
• Ingen sprækker
• Gulvet kan tages i brug, så snart det er lagt
• Enkel afmontering (hvis der er tale om et flydende gulv)
• Velegnet til Kährs- gulve med en tykkelse på 7 mm, 10 mm, 15 mm og 30 mm

Fer og not

En traditionel konstruktion med fer og not.

• Skal limes, og samlingerne skal tørre inden brug
• Velegnet til Kährs- gulve med en tykkelse på 20 mm

For en mere detaljered information vedrørende lægningsvejledninger og krav til undergulve, kan du downloade installations PDF'en for alle produkterne. Gå til lægningsvejledningerne.

Kontrolliste for gulvlægning

• Et gulv bliver ikke bedre, end underlaget tillader.
• Åbn først pakkerne, når de skal bruges, for at undgå fugtabsorbering.
• Ved lægning skal temperaturen i materialerne, undergulvet og på stedet være mindst 18 °C.
• Den relative luftfugtighed på stedet skal ligge mellem 30 % og 60 %.
• Undergulvet skal være tørt, rent, fast og tilstrækkeligt plant.
• Bløde, elastiske undergulve skal justeres.
• Husk at lægge den rigtige dampspærre.
• Skumplastunderlaget, EPS, skal have tilstrækkelig trykstyrke.
• Skumplastfilmens tykkelse skal overholde gældende tolerancer.
• Fjern eventuelle beskadigede eller defekte gulvbrædder.